Mikroorganismer:

Mikroorganismer er levender organismer, de er overalt. Det er på vores hud og i fødevarer, de optræder i forskellige former og størrelser. Men man kan kun se dem med et mikroskop. 

Nogle af dem er sunde og gode for immunforsvaret, og nogle af dem er skadelige og kan gøre os syge.  

Bakterier: 

Mikroorganismerne bilver delt op i bakterier, der findes tre typer bakterier. Der er skrueformede (Campyylobacter), stave (Lactobacillus) og kokker (Staphylococcus). 

Barakterierne er så små at der kan være 1000 af dem på et punktum. Hvis man ikke har ordenlig hygienine kan de formerer sig hurtigt

Nogle bakterier kan være gode i madlavning f.eks når man laver yoghurt og ost. Nogle bakterier er skadelige og giver infektioner. 

Virus: 

Virus er endnu mindre end bakterier, de kan faktisk leve inde i bakterier. Når man bliver syg, har man fået en virus. De fleste virus gør os syge.

Skoldkopper og influenza er begge virussygdomme. Afhængig af typen spredes virus let fra person til person. 

Svampe:

Svampe er de største af mikroorganismerne. Svampe kan findes i luften, på planter og i vand, fx skimmelsvamp, hvis man intager alt for meget skimmelsvamp kan man blive syg. 

Mug, som vokser på brød er en slags svamp og mug vokser i meget mad hvis det bliver for gammelt. Der er to typer svampe: Penicilluim og Dermatofytter. AnHertibiotika er lavet af svampe som er stærkt medicin.

 ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Mikroorganismer kommer ind i kroppen på mange forskellige måder, f.eks gennem sår og rifter i huden. 

Candida er en svamp, som lever naturligt på din hud. Men hvis den får fat på slimhinderne eller livmodervejene kan den være meget generende. Skedesvamp skyldes candida- svampen.

Når man dyrker sex kan man få kønssygdomme som Klamydia og Herpes. 

Hvis der går hul på huden kan der komme bakterier ind i blodbanen. En af de alvorlige er stivkrampebakterien, der findes i jord. 

Malaria skyldes en lille encellet parasit, en protozo. Der overføres til mennesker af malaria myggen. 

Fodsvamp skyldes infektion med hudsvampe, De smitter enten gennem direkte kontakt eller indirekte via fx håndklæder, gulv og fodtøj.

Du kan få flere typer barakterier med mad og drikke fx salmonella.¨

Skovflåten kan bore sin snabel gennem din hud for at hente blod til sine æg. 

----------------------------------

Munden er et godt levested for bakterier, for der varmt, fugtigt og der er mad nogle gange. 

Kyssesyge er en virussygdom som typisk rammer unge mellem 10 og 25 år. For det meste overføres kyssesyge med spyt. Det medfører at man kan blive meget træt og får feber, det tager et par måneder at blive god igen. Kyssesyge kan ikke behandles. 

Neglesvamp skyldes en særlig type skimmelsvampe, som kaldes dermatofytter. Dermatofytter nedbryder keratin, der er et protein som findes på negle, overhud og hår. Hvis man bliver smittet med neglesvamp, bliver neglen gullig. Sygdommen kan behandles med tabletter og evt. svampedræbende neglelak.

Klamydia bliver overført ved sex uden kondom. Symptomerne på infektion er svie når man tisser og udflåd hos mænd og kvinder. Hvis infektionen ikke behandles, kan den medføre barnløshed.

Når sygdommen rammer:

Du mærker som regel en infektion når man bliver utilpas, træt og øm i kroppen og måske feber. 

Vactination: 

Ved en vaccination får du sprøjtet en svækketet sygdomsorganisme ind i kroppen. Hvis du får en sydom du ikke er vaccineret imod, kan serumbehandling hjælpe. Serum er blod fra andre mennesker eller dyr som har haft sygdommen og har antistoffer i blodet. 

Antibiotika er en fællesbetegnelse for stoffer, som kan svække eller dræbe bakterier. 

Mæslinger: 

Mæslinger forårsages af et virus og kan derfor ikke behandles med antibiotika. Symptomer på mæslinger er feber, forkølelse og overfølsomhed overfor lys. I Danmark er 90% vaccineret mod mæslinger.

Onde rygter: 

Nogle forældre fravælger vacciner til deres børn. Fordi at der går rygter om at man kan få autisme af at blive vaccineret mod fx mæslinger det men det er falsk. Der er en mikro chance for det men chancen for at få nogle af de ting man ikke er vaccineret for er mange gange større. 

Antibiotika:

Antibiotika slår bakterier ihjel. Da antibiotika kom frem i 1944 reddet det mange menneskers liv fra infektionssygdomme, siden har forskerne udviklet mange former for pencillin. 

Resistens: 

Når man resistenrseret får noget betyder at man ikke kan få sygdommen mere fordi ens immunforsvar kender den. Så bliver man nød til at lave en ny bakterie til fx at bekæmpe rotter. 

Multi-Resistens er en bakterie der ikke kan bekæmpes med almindligt pencilen. MRSA er en type multiresistente bakterier der har bredt sig i danske svinestalde, det er ikke farligt at spise en gris der har haft MRSA, men for mennesker der tit er i kontakt med den har risiko for at blive smittet m